Velkommen i min hyggelige salon i Kirke Såby på Midtsjælland!

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Salon Tommelise – min hyggelige frisørsalon på Midtsjælland. Når du træder ind i salonen, vil du lige som alle mine øvrige kunder blive mødt af en varm og personlig stemning og duftende, rene omgivelser. Det giver den helt rette atmosfære til, at du kan lukke af for hverdagens stress og jag og bruge et lille stykke tid på dit personlige velvære.

Et højt professionelt niveau

Jeg vil glæde mig til at forkæle dig og sørge for, at du kommer helt ned i gear. Når du går herfra, vil det være med en frisure i veludført håndværk, der passer til din personlige stil og dine ønsker.

Imens du sidder og nyder en kop velduftende kaffe eller te, taler vi om, hvad du har gjort dig af tanker om din kommende frisure. Hvis du ikke er helt sikker på, hvilken frisure der vil klæde dig bedst, skal jeg nok guide dig ud fra min faglighed. Vi skal helt sikkert nok sammen finde frem til en frisure, der passer lige til dig – uanset om du er mest til en traditionel klipning eller et mere vildt look!

Jeg hjælper dagligt klienter i alle aldre og med hver deres personlige stil. Af denne grund har jeg et meget bredt erfaringsgrundlag at arbejde ud fra.

Jeg arbejder frisørteknisk på et højt professionelt niveau, så du kan trygt overlade din nye frisure til mig. Da frisørfaget er min store passion, holder jeg hele tiden øjne og ører åbne for at lære de nyeste teknikker og for at kende til de nyeste trends inden for denne verden.

Miljøvenlige produkter

Det er en kerneværdi for mig at bruge miljøvenlige shampoer, balsammer og plejeprodukter, så vi både passer på kloden og modarbejder diverse allergier. Produkterne udvælges efter din hårtype, så de går ind og giver dit hår og hovedbund den bedste pleje. Alle de produkter, jeg har her i salonen, er blandt nogle af de førende på markedet – både hvad angår deres plejende egenskaber og miljøvenligheden. Jeg har veganske plejeprodukter af mærket REF Stockholm Sweden  – så lever du vegansk, kan du med ro i sindet komme på besøg i min salon og få plejet dit hår med luksuriøse produkter, der ikke går på kompromis med din livsstil.

Bestil tid online

Ved at give dig mulighed for at bestille tid online direkte her på min hjemmeside, har jeg forsøgt at gøre det så nemt for dig som muligt. For at bestille en tid online logger du ind med din e-mail eller dit telefonnummer og en kode, som du selv vælger. Så kan du i ro og mag finde det tidspunkt, hvor jeg har ledige tider, der stemmer bedst overens med din egen kalender. Når du helt frit vælger tidspunktet, hvor du ønsker at komme forbi til en klipning og en plejende behandling, er der størst chancer for, at du får den tid, der passer dig allerbedst.

Mine kunder

Mange af de kunder, jeg til daglig byder velkommen i min salon, er lokale borgere her fra Kirke Såby, som jeg kender rigtig godt. Derudover er jeg også heldig at have kunder fra vores omkringliggende større byer – herunder Roskilde, Holbæk og Hvalsø.

Så leder du efter en hyggelig frisørsalon i Kirke Såby, Hvalsø, Holbæk eller Roskilde, så kig endelig i min retning.

Jeg håber, du har lyst til at kigge forbi Salon Tommelise, og jeg glæder mig til at byde dig velkommen i en varm og personlig atmosfære. Her kan vi få en hyggesnak, og du kan drikke en god kop kaffe, alt imens du trygt lægger din nye frisure i mine hænder!

Kærlig hilsen Tanja